Årets Ildsjæl brænder for MOT!

.190228_mot_01023

Ved MOT Danmarks ILD samling i år, kårede vi Årets Ildsjæl. Det var Mette Lund, der løb med prisen og det overrasker ikke nogen!

Mette er MOT-coach og MOT-koordinator på Seden Skole, som er én af de skoler, der har haft MOT på skemaet fra start af. Vi husker tydeligt vores første møde med Mette og Carsten Høyer, daværende skoleleder på Seden Skole. Mette VILLE have MOT på skolen og Carsten blev langsomt, men sikkert overbevist om, at det var sådan det skulle være! Ikke mindst takket være Mette.

Mette er hjertelig, varm og utrolig passioneret omkring MOT. Hendes kollega, Jeanette Storm udtaler: “Det sidste Mette tænker på om aftenen, inden hun går i seng, er MOT! Og det første Mette tænker på, når hun vågner om morgenen, er MOT!”

Mette’s passion for MOT kommer til udtryk på flere måder. Hun tager på messe med sine MOT-elever og laver en MOT-stand, hvor interesserede kan komme og høre om MOT. Mette sms’er til os i MOT Danmark, når hun har haft en oplevelse med MOT, som hun bare må dele. Mette er en super MOT-coach, der hjælper de nye MOT-coaches godt i gang. Mettes tidligere såvel som nuværende elever, omtaler hende som MOT Mette.

Mette fik overrakt prisen for Årets Ildsjæl af 2 tidligere elever og 2 nuværende elever, som strålede af stolthed, da Mette kom på scenen – tydeligvis meget overrasket!

Mette, vi er så stolte og glade for, at have dig med på holdet! Du gør en stor og mærkbar forskel for MOT på Seden Skole!

MOT Danmark