Fællesskabet er et vigtigt livsgrundlag

Skrevet af MOT coach Ditte Toftgaard Poulsen

Jeg tror bestemt, at der er hold i påstanden om, at MOT i endnu højere grad vil have sin berettigelse blandt unge mennesker, når vi igen vender tilbage til dagligdagen. Ét er, at der sidder rigtig mange ude bag skærmene, som i den grad bliver konfronteret med følelsen af ensomhed. De som i forvejen føler sig ensomme, får nu ingen social stimulans i form af dagligdagen i skolen, og bliver dermed hægtet helt eller delvist af fællesskabet. Disse unge har brug for at blive guidet tilbage og tage del i fællesskabet. Her skal MOT være den guide, som gør denne proces tryg og rar at være i. 

Udover dette, så oplever jeg en masse unge mennesker, som lige nu sidder tilbage med en masse tanker om fremtiden, både den nære og fjerne fremtid. De bekymrer sig om mange af de ting der bliver “taget fra dem”, som f.eks. sidste skoledag, afgangsprøver osv. 

Jeg tror, at vi vil opleve, at vi har en flok unge mennesker, som vi igen skal tænde gnisten hos. Vi skal i endnu højere grad støtte dem i at have mod til at leve og overveje hvad der giver den enkeltes liv værdi. En ting jeg tror, at mange har fundet ud af i denne periode er, at fællesskabet er et vigtigt livsgrundlag. Vi skal bruge MOT til at genskabe gnisten, få mod til at gøre endnu mere af det der gør os glade, og ikke mindst skabe bevidsthed omkring de mange børn og unge der mangler en ven og et fællesskab. 

Min 9. klasse fik i denne uge til opgave at skrive et digt med deres overvejelser og refleksioner omkring den nuværende situation. Det kommer der rigtig mange fine digte ud af. Digte der viser, at de unge har mange bekymringer og tanker, som de ikke umildbart giver udtryk for. 

Her er et eksempel på ét af digtene: 

Mit Corona-digt

Hverdagen i corona-tiden er svær at beskrive

Tiden er nemlig ret så svær at fordrive

Dagene er ens og fyldt op med kedsomhed

Kun fordi at corona ville have opmærksomhed

Corona har spredt sig fra sted til sted

For os er det svært at følge med

Virussen har spredt sig over verdenen i turbofart

Men den fortsætter endnu, for mig står det klart

Når det kommer til det sociale er det ikke noget specielt

Og især ikke efter “maks 10 personer” blev officielt

Jeg savner da fællesskabet var i en anden tilstand

Nu må vi holde sammen, men bare på afstand

Det er for en tid forbudt at kramme med bekendte og venner

Men ingen kan fortælle mig hvornår det ender

Virussen rammer specielt på de gamle

Ikke i engang påsken må man familien samle

Håndsprit og handsker i massevis 

Ja…det er ikke fordi vi lever i paradis

Jeg savner at kunne gå på gaden uden at tænke over hvem jeg støder ind i 

Savner den sædvanlige frihed og en anden hverdag at leve i

Danmarks offentlige transport bliver ikke brugt så tit

Jeg tænker tilbage på da det var så frit

Flyvemaskiner, tog og bussen

Rejser er også aflyst, tak til virussen

Herhjemme føler jeg mig fanget i mit eget hus

Troede ellers at fri fra skole var det rene luksus

Jeg savner den vante undervisning i et klasselokale

Google meet og den online undervisning er ikke mit speciale

Selvom at virussen ikke er helt under kontrol og det til tider er op ad bakke

Kan vi stadig for Mette Frederiksens store indsats takke

Jeg tror på at Danmark snart bliver sund og fri igen

Hvis vi står sammen hver for sig, alle kvinder, børn og mænd.