Thor Bendix Madsen fortæller om hvad der sker, når man bliver ramt af skader

Mit navn er Thor, jeg er 21 og professionel triatlet. Sidste år vandt jeg det danske mesterskab på den halve ironman distance. Jeg fik at vide af mange, at jeg var et stort talent, og at jeg i 2021 nok kunne drive det til en international sejr. Jeg havde lagt en klar plan for 2021. Træn hårdere, og så burde det komme. Men sommetider skal man passe på med den indstilling. I marts, da sæsonen for alvor skulle til at starte. Fik jeg et træthedsbrud i min nedre ryg. Jeg brugte de næste 10 uger på at komme mig, og gøre mig stærkere end før. Jeg var for alvor kommet ind i en god rytme igen, og begyndte at se frem til konkurrencer.

Dog faldt jeg på en cykeltur og brækkede kraveben, skulderblad og ribben. Dommen er en masse uger med ro og genoptræning igen. Før i tiden når jeg har fået et setback, har jeg altid været super motiveret med at komme i gang igen. Har som sådan aldrig oplevet, at jeg har lyst til at stoppe med at lave sport på højt plan. Men denne gang har jeg følt en ligegyldighed omkring at træne hårdt. Hvad gavner det mig? Er det det værd? Burde jeg stoppe, og bare gå i fitnesscenter, og feste natten lang? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg har stillet mig selv. For første gang i mit liv har jeg genovervejet livet som sportsmand. Jeg har mest af alt bare lyst til at ligge i sengen, og se Netflix, og spise slik. Men efter en dag sådan kommer mit ”sports mindset” frem. Er dette sundt for mig? Jeg bliver jo også tyk? Nogle tanker som altid vil sidde i hovedet på mig. De kan både være gode og onde. Denne gang nok mest onde.

Derfor har jeg for første gang truffet beslutningen, at det næste måned, imens min krop kommer sig, så er disse tanker okay. Det er okay at tage nogle dage uden at lave noget. Det er okay at komme lidt ud af form. Jeg skal finde noget motivation igen, og hvordan gør jeg det? Jo det gør jeg af at tage sådan en periode. Finde sulten frem igen. Finde min indre motivation frem ved at tænke på det ”comeback race”, som jeg en dag skal lave. For det er okay at tage en periode, hvor man er ked af det, og har ondt af sig selv. Men man skal også sætte en slutdato. Jeg har valgt at tage 1 måned. Derefter er jeg sikker på, at jeg har glæden ved sporten igen. Fordi når jeg mærker dybt inde i kroppen, så er jeg på ingen måde færdig med at køre triatlon.