Sarah Bro

Erhverv
Tidligere OL-svømmer, i dag influencer og tv-personlighed

MOT-ambassadør
Siden 2020

Social media

Sarah Bro blev for alvor landskendt, da hun repræsenterede Danmark under OL i Rio i 2016, men har været en del af den danske svømmeelite, siden hun i 2013 fik sin debut på seniorlandsholdet ved EM i Herning.

I 2019 valgte hun at rejse til Los Angeles, hvor hun stadig skulle svømme træne, men motivationen for svømningen var dalende og det gav hende en klump i maven. Hun var glad for at være i LA og mødte nogle dejlige mennesker, men klumpen i maven forsvandt ikke. Til sidst mærkede hun efter og lyttede til sig selv for at finde ud af, hvad hun egentlig gerne ville og stoppede med professionel svømning. Det ”skub”, der hjalp hende med beslutningen var et opkald fra hendes agent, der tilbød Sarah jobbet som vært på TV ved OL i Tokyo.

”Selvom jeg godt vidste inderst inde, at det var slut med professionel svømning, havde jeg brug for et skub og en ny drøm! Jeg har jo svømmet det meste af mit liv og det er ikke nemt at give slip”, siger Sarah om, hvordan hun traf det endelige valg, som var hendes eget.

I dag er Sarah med i flere tv-programmer og er blevet en elsket influencer på Instagram. Hun har fundet ud af, at livet byder på nye drømme hele tiden og at det er ok, at give slip på noget, når man bare har modet til at gribe nye chancer.

Sarah har mod til at leve, mod til omsorg og mod til at sige nej, og vi er så glade for at have hende som MOT-ambassadør!