Signe Bro

Erhverv
Landsholdssvømmer

MOT-ambassadør
Siden 2020

Social media

Signe har svømmet siden hun var 8 år og er i dag professionel svømmer på Landsholdet. Derudover brænder hun for at gøre en forskel og er en stor inspiration for unge mennesker.

”Det er vigtigt for mig at være ærlig omkring mine op- og nedture og dermed åbne op omkring den til tider hårde hverdag som elitesportsudøver. Det er dog også vigtigt at fremhæve, hvor sjov og spændende, jeg synes, det er at svømme, og hvor meget jeg brænder for sporten”, siger Signe i Ankerstjernes podcast ”Ildsjæl”.

I 2019 repræsenterede hun Danmark ved VM i Sydkorea og Signe satser stort på deltagelse ved næste OL. Hun deltog I International Swimming League I 2020 for det amerikanske hold NY Breakers.

Signe er åben og oprigtig – også omkring det, der er svært. Hun er en holdspiller, der i en sport, der primært er præget af individuelle præstationer, spiller andre gode og skaber en god stemning, samtidig med at hun går efter sine drømme og mål i livet med den indsats, der skal til! Hvorfor? Fordi, hun elsker sin sport.

Signe er en ildsjæl, som vi er stolte af at have som MOT-ambassadør!