Sofie Flader

Erhverv
Håndboldspiller

MOT-ambassadør
Siden 2020

Social media

Sofie Flader er en dansk håndboldspiller, der spiller for Nykøbing Falster Håndboldklub. Hun har tidligere spillet for Aarhus United, København Håndbold og Ajax København.

Udover håndbold, læser hun til lærer og faldt for MOT, da hun oplevede det på tæt hold i en praktikperiode.

Sofie har altid haft ambitioner og modet til at drømme. Hun er ikke kommet i mål med alt, hun er gået efter, men det er heller ikke det, det handler om, siger hun:

”Det vigtigste er, at jeg kan se tilbage og sige at jeg prøvede og havde modet til at kaste mig ud i ting, jeg gerne ville!”.

Sofie vil gerne vise de unge, at når man investerer og gør det, der skal til – ja, så fortryder man sjældent. Robusthed og mod til at leve sit eget liv, er vigtigt for Sofie og derfor er det også budskabet, hun vil ud med til de unge. Og det er også her, hun mener at MOT er unik, fordi de unge bliver respekteret og udfordret til at finde modet individuelt, men i et fællesskab, der gør det trygt og forstærkende.