Meny
Meny

MOTs teoretiske grundlag

MOTs TEORETISKE og empiriske GRUNDLAG

MOTs filosofi bygger på flere forskellige teorier ud fra, hvad der virker bedst i praksis i forhold til at være på forkant, at se det hele menneske, at fremhæve det positive og at bruge ansvarlige kulturbyggere til at inkludere andre.

Siden MOTs opstart i 1997 er der løbende blevet foretaget evalueringer og uvildige undersøgelser af MOT, og med en innovativ, resultat- og behovsorienteret tilgang videreudvikles MOT-programmet, MOT-initiativer og det teoretiske grundlag ud fra aktuel empiri, evaluering og forskningsresultater med det formål at bidrage bedst muligt til robuste og trygge ungdomsmiljøer.

MOT tager med en anerkendende tilgang udgangspunkt i de unges egne verdener og egne oplevelser med lys på ressourcer, ønsker, mod, glæde og omsorg.

MOT arbejder med at bevidstgøre unge til at træffe valg, der gør dem i stand til at mestre livet. Alle unge oplever både medgang og modgang, og det gør, at det er vigtigt at opbygge en modstandskraft til at tackle de udfordringer, de møder i ungdomstiden, på bedste vis.

Modstandskraft er defineret som den evne, vi har til at tackle udfordringer i livet (Brendtro, 2005), og til at ”komme igen” på trods af vanskeligheder. For at give unge bedre værktøjer til at møde udfordringer, har MOT udviklet en filosofi, der tager udgangspunkt i at udvikle et inkluderende miljø, som er netværksforstærkende, tryghedsskabende og mindsker konflikter. Her har vi fokus på, at vi ikke kan se på individet som øde øer, men at vi i varme, trygge og anerkendende miljøer og omgivelser tager ansvar for at inkludere hinanden. MOT ser på individet som en voksende helhed, der aktivt konverterer sine omgivelser samtidig med at det bliver influeret af de selvsamme omgivelser. Det vil sige, at MOT med en systemteoretisk forståelsesmodel, som bl.a. LP-modellen bygger på, tager udgangspunkt i, hvordan vi både påvirker og bliver påvirket af de forskellige sociale systemer, vi agerer i, og hvordan interaktioner mellem aktører og relationer i de forskellige systemer har betydning for den enkelte, det sociale miljø og helheden (Thormas Nordahl, 2009). Gennem en øgning i bevidstheden om social påvirkning, brugen af gode rollemodeller samt en stigning i troen på egne kræfter, skal programmet bidrage til bevidstgøre unge til at træffe valg, der gør det muligt for dem at mestre ungdomstiden bedst muligt. De lærer at gennemføre de valg, der træffes og at stå inde for de valg, der træffes. Vi kan opsummere det i 3 teorier:

 

1)            Økologisk teori

2)            Social læringsteori

3)            Selv-efficacy

 

1) Økologisk teori

Økologi er et biologisk begreb, som står for læring om levende væsener i deres naturlige miljø. Hvis der sker noget med et eller flere væsener, vil det umiddelbart påvirke de andre væseners liv. Når dette skal overføres til menneskers liv, bruges betegnelserne socialøkologi og udviklingsøkologi. Bronfenbrenners (1986) økologiske teori er en helhedsmodel over børn og unges udviklings- og opvækstmiljø, som særligt lægger vægt på det sociale netværk omkring barnet og dets familie. Teorien ser på individet som en voksende helhed, der aktivt konverterer sine omgivelser samtidig med, at det bliver influeret af de selvsamme omgivelser. Det betyder, at der opstår en tilpasning mellem individet og økologien, fordi de påvirker hinanden. Bronfenbrenner har udarbejdet en model, deler miljøet ind i 4 systemer på forskellige niveauer, som han kalder for mikro-, meso-, ekso- og makrosystemet. Disse skal ses som koncentriske cirkler, der indbyrdes er forbundet til hinanden og påvirker hinanden. Cirklerne er altid i bevægelse og influerer gensidigt hinanden.

mikro til makro

Mikrosystemet omfatter de aktiviteter, roller og relationer, som barnet oplever i direkte kontakt. Det er “face to face” interaktion med mennesker og ting. Det kan med andre ord dreje sig om familie, institutioner, skole, kammerater og det øvrige nærmiljø.

Mesosystemet omfatter forholdet mellem flere mikrosystemer. Det kan f.eks. være det indbyrdes forhold mellem familien og skolen.

Eksosystemet gælder miljøer, hvor barnet sjældent eller aldrig er til stede, men som angår personer, der har med barnet at gøre, og som derfor kan få indirekte betydning for barnet. Forældrenes arbejdsplads er et eksempel på et miljø i eksosystemet, som kan have betydning for samspillet i familien og for familiens samspil med nærmiljøet, skolen og andre systemer på mesoniveau.

Makrosystemet repræsenterer de mere generelle mønstre af værdier, traditioner, politik, lovgivning, osv., som eksisterer i den kultur, hvor de øvrige systemer fungerer i. Eksempelvis er familiepolitik og ligestillingsideologi faktorer, der kan have betydning for hvordan forældrene fordeler roller og opgaver inden for familiesystemet og i forhold til andre systemer.

Kronar betyder tiden. Den gensidige påvirkning cirklerne illustrerer, skal ses hen over en tidsperiode.

 

2) Social læringsteori

I følge Bandura er vores adfærd mere påvirket af “vigtige” andre end af vores viden og intentioner. Den primære præmis inden for den sociale påvirkningsmodel (social læringsteori) er, at de unge gør ting på grund af et oplevet socialt pres og påvirkning fra jævnaldrende, familien og medierne, samtidig med et indre pres, behov eller ønske (f.eks. ønsket om at blive opfattet som cool og populær).

Gennem MOTs program bevidstgøres de unge omkring hvem de påvirkes af, hvor meget de bliver påvirket og hvem de vælger at blive påvirket af. I tillæg til dette bruges gode rollemodeller aktivt. MOTs rollemodeller kan både være vores ambassadører Jeanette Ottesen og Peter Gade, men også unge modige forbilleder, der har været gennem MOT programmet i 7., 8. og 9. klasse.

MOT ønsker at arbejde med at opbygge modstandskraften hos den enkelte unge. En af de teorier, der benyttes mest i forhold til det forebyggende arbejde er Banduras Sociale Læringsteori. Denne teori går ud på, at personlighed etableres via en interaktion mellem miljø, adfærd og det enkelte individs psykologiske processer. Noget af det vigtigste i denne teori er, at vores adfærd er mere påvirket af “vigtige” andre end af vores egen viden og intentioner (dette gælder også dele af self-efficacy teorien). Antagelsen er, at mennesker lærer gennem modellæring og social forstærkning. Når børn og unge observerer at ønsket adfærd fører til positive sociale forstærkninger, er der en øget sandsynlighed for, at de selv vil udføre en sådan ønsket adfærd. En vigtig forudsætning for at barnet skal kunne udføre den ønskede adfærd er, at barnet har de nødvendige sociale kompetencer til at udføre handlingen.

MOT ønsker at være på forkant og forskningen viser, at social læringsteori fungerer i forebyggende arbejde. Blandt andet fandt Paglia og Room (1999), at den mest lovende af alle rusmiddelforebyggende modeller er den sociale påvirkningsmodel. Hovedpræmissen i denne model er, at oplevet socialt pres og påvirkning fra jævnaldrende, familie og medierne sammen med det indre pres, behov eller ønske, er hovedårsagen til at unge bruger (og misbruger) rusmidler.

 

3) Self-efficacy

Self-efficacy er troen på, at vi har evnen til at gennemføre de handlinger, der er nødvendige for at håndtere fremtidige situationer og udfordringer. Menneskets tro på egne kræfter udgør en vigtig del af dets viden om sig selv (Bandura, 1977). Self-efficacy stammer fra den sociale kognitive teori, som postulerer at menneskelige præstationer afhænger af interaktionen mellem ens adfærd, personlige faktorer (tanker og tro), samt miljømæssige forhold (Bandura, 1986, 1997).

Self-efficacy har en effekt på de valg vi træffer. Hvor meget energi vi lægger for dagen, hvor længe vi fortsætter, når vi møder modstand, hvordan vi føler os i forhold til både os selv, andre og diverse opgaver (Bandura, 1997).

“Whether you think that you can or you can’t, you’re usually right” – Henry Ford

Self-efficacy har en sammenhæng med både fysiske og mentale sundhedsindikatorer. Det viser sig, at resultaterne af self-efficacy er færre sygdomstilfælde, at man kommer sig bedre og hurtigere efter sygdom og operation, mindre stress og færre depressive symptomer. Self-efficacy har en direkte positiv sammenhæng med livstilfredshed og er afgørende for om du vil hjælpe dig selv eller forhindre dig selv i at opnå det, du ønsker.

Self-efficacy kan styrkes på 4 måder (Bandura, 1977; Skaalvik & Skaalvik, 1996). Den vigtigste er mestringserfaring, altså erfaring med at håndtere omverdenens og egne krav. Personer, der har oplevet succes har større tro på egne kræfter, end dem der har oplevet fiasko. Mestringserfaring øger self-efficacy. “Children cannot be fooled by empty praise and condescending encouragement. They may have to accept artificial bolstering of their self-esteem in lieu of something better, but what I call their accruing ego identity gains real strength only from wholehearted and consistent recognition of real accomplishment, that is, achievement that has meaning in their culture.”
 Erik Erikson

Den næste kilde til self-efficacy er modellæring – det vil sige, at bruge andre som modeller eller forbilleder for at lykkes selv. Når andre mennesker repræsenterer en god kilde til sammenligning, gør det det nemmere at tænke “hvis hun kan, så kan jeg også”. Det hænger sammen med den sociale læringsteori. Når vi ser, at andre lykkes, får vi en øget tro på, at også vi kan lykkes. Derfor bruger MOT aktivt topidrætsudøvere og kunstnere som ambassadører.

Den tredje kilde til self-efficacy, siger Bandura (1977), er verbal overtalelse. Det er lettere at have en tro på sig selv, når vigtige personer i dit liv udtrykker tro på dine færdigheder og evner. Dette gælder både opmuntrende og positive såvel som nedslående og negative tilbagemeldinger. Begge dele kan have en stor påvirkning på modtageren. De fleste af os kan huske tidspunkter, hvor nogen har sagt noget, som forandrede vores selvtillid. Positive tilbagemeldinger øger self-efficacy, hvor negativ feedback, gør det modsatte.

Den sidste kilde til self-efficacy relaterer til vores fysiologiske og emotionelle reaktioner. Når mennesker vurderer egne færdigheder, får de en del information fra egen krop. I usædvanlige og stressede situationer, får de fleste af os en reaktion fra kroppen. Hvordan vi kognitivt tolker disse signaler, påvirker troen på om, hvorvidt vi kan håndtere udfordringerne. Man kan sige, at vi bliver påvirket af, hvad den indre stemme siger til os. Den indre stemme kan sammenlignes med en nyhedsoplæser, som bringer løbende kommentarer om alt, der sker i vores liv: følelser, venner, morgendagens eksamen, om du vil score mål, hvad de andre i klassen vil mene, osv. Mange er ikke klar over disse tanker, men de er der alligevel. Af og til er tankerne positive “Yes! Jeg klarede det!” og af og til er de negative “Det nytter ikke. Jeg kommer ikke til at få det alligevel!” Når vi begynder at træne, hvordan vi bruger den indre stemme konstruktivt, øger det troen på egne kræfter.

Referenceliste:

Bandura, A. (1977), Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological Review, 84(2), 191-215.

Bandura, A. (1997), Self-efficacy: The exercise of control. New York: W. H. Freeman and Company.

Brendtro, L. K. (2005), The circle og courage and positive psychology (research into practice) (Vol. 14): Thomson Gale.

Bronfenbrenner, U. (1986), Ecology of the family as a context for human development: Research perspectives. Developmental Psychology, 22(6), 723.742.

Paglia, A. & Room, R. (1999), Preventing substance use problems among youth: A literature review and recommendations. The Journal of Primary Prevention, 20, 3-50.

Skaalvik, E. M. & Skaalvik, S. (1996), Selvoppfatning, motivasjon og læringsmiljø. Trondheim: TANO.

Nordahl, Thomas (2009): Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen.

 

 

 

Del denne artikel

Til toppen

Persondataforordning

Persondataforordningen handler om, hvordan denne hjemmeside samler  og bruger information om besøgende. Erklæringen indeholder information du har krav på, når der indsamles oplysninger fra vores hjemmeside (jf.Persondataloven), og generel information om hvordan vi behandler personoplysninger (jf.Persondataloven). Juridisk ejer af hjemmesiden er behandlingsansvarlig for organisationens behandling af personoplysninger. Det er frivilligt for de som besøger hjemmesiden at opgive personoplysninger i forbindelse med tjenester som at modtage nyhedsbrev og benytte info-tjenesten. Behandlingsgrundlaget er samtykke fra den enkelte, med mindre andet er nævnt.

1. Webanalyse og cookies

Som en vigtig del af arbejdet med at lave en brugervenlig hjemmeside, ser vi på brugsmønsteret for de som besøger hjemmesiden. Til at analysere informationen, bruger vi analyseværktøjet Google Analytics. Google Analytics bruger cookies (små tekstfiler som hjemmesiden lagrer på brugerens computer), som registrerer brugernes IP-adresse, og som giver information om den enkelte brugers bevægelser på siden. Eksempler på hvad statistikken giver os svar på er; hvor mange som besøger de forskellige undersider, hvor længe besøget varer, hvilke hjemmesider brugerne kommer fra og hvilke browsere som benyttes. Ingen cookies gør at vi kan knytte information om din brug af hjemmesiden til dig som privatperson. Informationen som samles ind af Google Analytics, lagres på Googles servere i USA. Indsamlede oplysninger er underlagt Googles retningslinjer for persondata. En IP-adresse er defineret som en personoplysning fordi den kan spores tilbage til en bestemt computer og dermed til en privatperson. Vi bruger Google Analytics´ sporingskode som anonymiserer IP-adressen før informationen lagres og bearbejdes af Google. Dermed kan den lagrede IP-adressen ikke bruges til at identificere den enkelte bruger.

2. Søgning

Hvis browseren har søgefunktion så lagrer Google information om hvilke søgeord brugerne benytter i Google Analytics. Formålet med lagringen er at gøre vores informationsflow bedre. Brugsmønsteret for søgning lagres i aggregeret form. Det er kun søgeordet som lagres, og de kan ikke kobles til andre oplysninger om brugerne, så som IP-adresser.

3. Info-tjenesten

Funktionen "Del med andre" kan bruges til at videresende links til hjemmesiden pr email, eller til at dele indhold på sociale netfora. Oplysninger om deling logges ikke hos os, men bruges kun der hvor der linkes til – netforum eller mail. Vi kan imidlertid ikke garantere at diverse netfora ikke logger disse oplysninger. Alle disse tjenester bør derfor bruges med forsigtighed. Dersom du benytter email-funktionen, bruger vi kun den oplyste email-adresse til at sende link videre uden nogen form for lagring.

4. Nyhedsbrev

Hjemmesiden kan sende nyhedsbrev ud via email hvis du har registreret dig til at modtage dette. For at vi skal kunne sende email må du registrere en emailadresse. Mailchimp er databehandler for nyhedsbrevet. Emailadressen lagres i sin egen database, deles ikke med andre og slettes når du framelder igen. Emailadressen slettes også hvis vi får tilbagemelding om, at den ikke er aktiv.

5. Kontakt info

Hjemmesiden har «Kontaktinformation». Dette skema er tilgængeliggjort for besøgende for at udføre den opgaver den er tiltænkt. Kontaktskemaet er for at besøgende enkeltvis kan sende en besked til hjemmesidens kontaktperson. Vi beder da om navnet på afsender og kontaktinformation til denne. Personoplysninger vi modtager bliver ikke benyttet til andre formål end at svare på henvendelsen. Skemaet sendes som email via Mailgun som tredjepartsløsning. Hele afsendelsen blir lagret hos Mailgun i 24 timer. Mellem 24 timer og 30 dager er det kun mailheader som bliver opbevaret før afsendelsen bliver slettet efter 30 dage. Årsagen til denne lagringen er til at bekræfte om emails bliver videresendt til rette modtager. Når emailen er modtaget af modtager så er det op til modtager at afgøre behandlingen af emailen.

6. Side- og tjenestefunktionalitet

Der bliver brugt cookies i drift og præsentation af data fra hjemmesider/browsere. Disse cookies kan indeholde information om sprogkode for sprog valgt af brugeren. Det kan være cookies med information, som støtter om belastning af systemet således at alle brugere bliver sikret den bedst mulige oplevelse. Ved tjenester som kræver log-in eller søgninger kan der bruges cookies som sikrer at tjenesten præsenterer data til rette modtager.

7. Hvordan håndtere cookies i din browser

På din browsers hjemmeside kan du indhente information, om hvordan du indsstiller browseren til at godtage/afvise cookies, og få tips til sikrere brug af internettet.