Meny
Meny

MOD til hvidhaj

I marts måned havde jeg fornøjelsen af at holde 1 ½ uges ferie i Cape Town med min kone og vores to små børn; Jonathan på 2 og Aya på 4 (snart 5, hvis man spørger hende). Begge er nu begyndt at blive så store, at de – på hver deres måde – er begyndt at udfordre livet og ikke mindst deres mod.

For Jonathans vedkommende handler det i øjeblikket meget om modet til at gøre fysiske ting selv: gå på ”line” på kantstenen, rutsje på rutsjebanen uden at hans forældre holder ham i hånden osv.

Aya er ældre og mere følsom, hvorfor det nu ofte handler om modet til at inkludere andre i legeaftaler, modet til at gå hen til en fremmed pige på legepladsen osv.

I forbindelse med vores tur til Cape Town, lå det mig derfor meget på hjerte, at inspirere dem endnu mere til at søge modet; Jeg har en udtalt skræk for hajer, og i særdeleshed de største af slagsen: hvidhajen. Derfor kom jeg på den indlysende gode idé, at jeg skulle sænkes ned i et bur i vandet ud for Cape Town, og komme så tæt på frygten som muligt – selvfølgelig imens hele familien så på.

Jeg havde i månederne op til turen, sørget for at italesætte dette for så mange mennesker som muligt, for (in)direkte at lægge pres på mig selv: jeg ville jo gerne se frygten i øjnene, og samtidig vise over for mine børn, at ’magien ofte ligger på den anden side af frygten’ (som vores MOT-ambassadør Mark Agerskov ofte taler om i hans oplæg).

Jeg kom i vandet! Jeg fik set de store frygtindgydende – og yderst smukke – skabninger! Jeg VAR chokeret! Jeg VAR skræmt! Jeg var i den grad ude af min komfortzone! Men jeg var også glad! Glad for at have rykket ved en grænse. Glad for at have oplevet dette fantastiske dyr. Men mest af alt glad for de snakke, som dette skabte med mine børn; Aya spørger nu ofte min kone (der har en stor skræk for slanger), om hun så ikke også skulle prøve at holde en slange snart.

…min kone overvejer stadig…

Det vigtigste spørgsmål der kom fra mine børn var dog: ”hvad ville du have gjort, hvis du ikke havde turdet, far?” Hvortil jeg kort svarede ”ladet være”, hvilket resulterede i et par løftede øjenbryn fra mine børn, efterfulgt af kommentaren ”øv far, det havde da været ærgerligt” – og ja, det havde da været ærgerligt, men samtidig også lærerigt.

For mod handler jo ikke kun om at springe ud i livet, for springets skyld. Men i høj grad også om, at varetage sig selv. Pres dine grænser så du udvikler dig, og lad gerne andre blive inspireret af dette! Men husk samtidig på, at man også inspirerer andre, ved at turde at sige sine ønsker og drømme højt, velvidende, at de måske er uopnåelige – eller i visse tilfælde ender med ikke at være  ønskværdige alligevel, og man dermed må vælge dem fra…for netop at varetage sig selv.

God uge til alle rundt omkring – og husk at søge magien derude, stor som lille!

De bedste MOT-hilsener,

Tim

Del denne artikel

Til toppen