Frederik Løchte

erhverv
Tidl. Professionel tennisspiller
Mot ambassadør siden
2015
Sociale medier

Det var noget af en sensation, da Frederik Løchte Nielsen i sommeren 2012 som den første dansker nogensinde kunne løfte Wimbledon-trofæet som tegn på at han sammen med sin makker, Jonathan Marray, havde vundet Wimbledon turneringen. Som useedet gik Frederik hele vejen i double og vandt finalen. "Før hver eneste kamp satte vi stor pris på at være nået så langt. Og vi aftalte at vi skulle gå ud og vise mod til at kæmpe og spille vores eget spil. At kunne påvirke unge mennesker med at gå ud og vise mod i deres eget liv, er noget jeg er meget stolt af."

Frederik har sidenhen lagt tennisketsjeren på hylden og er i dag Davis Cup-kaptajn og elitemiljøtræner i Dansk Tennis Union. Her arbejder han med de unge spillere, der er i slutningen af deres juniorkarriere og, som er i gang med den svære transition fra junior til senior. Frederik brænder for at give noget tilbage til dansk tennis og ved at hans mange år på touren og de erfaringer han har gjort sig undervejs kan være med til at gøre en forskel for andre.

Frederik er en herlig MOT ambassadør der har formået at forfølge sin drøm og leve sit liv, som han ønsker det. Under nogle af Frederiks mange rejser har han ofte sendt en video til de unge i MOT. Fx sendte han et år en video, hvor han selv skulle finde modet frem! Han skulle bestige et bjerg i USA og fortalte ærligt om det mod, han ikke havde, men måtte finde frem, fordi han virkelig ønskede at komme op på det bjerg!

Vi er stolte over at have dig som vores MOT ambassadør, Frederik.

Wimbledon er så stort et minde fortsat, for det skete så uventet for mig – ja, bare at få lov til at spille den turnering var en stor ære for mig. At vinde titlen sammen med Jonathan Marray var og er stadigvæk en fuldstændig magisk oplevelse at tænke tilbage på!

Frederik Løchte

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.