Sif Bendix Madsen
Sport fylder en kæmpe del af vores liv. Vi brænder virkelig for sporten, og har en masse målsætninger, som vi gerne vil opnå.
Sif er en jernkvinde af de helt hårde! I en tidlig alder, har hun allerede vundet adskillige triatlon-medaljer verden rundt, heriblandt guld ved ungdoms EM og sølv ved ungdoms OL i 2018. Hun har samtidig fået prisen for ’Årets idrætstalent 2017”.
Hun er elite-triatlet, og træner dagligt sammen med hendes bror Thor, der også er MOT-ambassadør.
Hver eneste dag forsætter de, sammen, med at forfølge deres drømme samtidig med, at de også skal jonglere skole, arbejde, familie og venner.
Thor og Sif har gennem deres ungdom oplevet at det kan være svært at finde tid til at pleje venskaber og at de som elitesportsudøvere har måttet fravælge familiearrangementer, fester mm. Det kan være svært for mange at forstå, men for Thor og Sif handler det ikke om et fravalg. Man får nemlig også en masse gode ting med sig ved at træne og konkurrere på så højt et plan. For dem er det vigtigt at fokus ikke er på at man at giver afkald på ting. Sporten skal være en del af ens livsstil, den person man er, og den person man gerne vil blive – det handler om at stå ved sig selv og mærke efter.
I MOT Danmark er vi superglade for at have Thor og Sif med på ambassadør-holdet og glæder os til at følge dem i deres kamp for at nå drømmen om VM og OL.
Det sværeste er helt klart at tage en uddannelse samtidig med, at man træner rigtig mange timer om ugen. Jeg er perfektionistisk, og jeg vil gerne gøre alting, så godt som muligt. Problemet er desværre, at det kan være utrolig svært både at være verdensmester i triatlon og den bedste student på gymnasiet, så derfor er man også nødt til at skrue lidt ned på kravene til sig selv.
Sif Bendix Madsen