AGF
Aarhusiansk fodboldklub drevet af vindermentalitet, hårdt arbejde og fællesskab.
Igennem en årrække har AGF og MOT haft et samarbejde, som blandt andet har betydet ambassadørbesøg af fodboldsspillere på lokale skoler i Aarhus og en MOT-Festival på Ceres Park, men nu har MOT og AGF har skruet op for samarbejdet. Blandt andet med udnævnelsen af fire nye MOT-ambassadører; Sigurd Haugen og Thomas Kristensen fra AGF’s herrehold. Og Tina Fremo og Cecilie Johansen fra AGF Kvindefodbold, der allerede har været på besøg på en århusiansk skole. Derudover vender MOT-Fodbold-Festivallen tilbage på Ceres Park d. 14. maj 2023 til kampen mod Fc Nordsjælland. Her vil der være en masse MOT-larm i Fanzonen og under kampen. Gennem hele 2023 vil AGF deltage i forskellige MOT-arrangementer på skolerne i Aarhus.