Marie Holt Hermansen er nyt bestyrelsesmedlem i MOT Danmark. Marie er tidligere forperson i Odense Fælleselevråd og Danske Skoleelever, pt er hun medlem af Trivselskommissionen og indehaver af den fornemme Nina Bang Pris.

Marie Holt Hermansen

Stilling
Bestyrelsesmedlem
Email
Telefon

"Jeg oplever, at der er rigtig meget snak om unges mistrivsel, som ofte er svær at omsætte til konkrete forandringer ude blandt os unge. Her er MOT til stede og konkrete ude i klasseværelserne."

Marie Holt Hermansen bor i Odense og går i 1. g på Odense Katedralskole. Hun er tidligere forperson i Odense Fælleselevråd og Danske Skoleelever, hvor hun i dag fortsat arbejder som studentermedhjælper.  

I august 2023 blev hun medlem af Trivselskommissionen, som er nedsat af regeringen til at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel og livsmod. I april 2024 modtog Marie den fornemme Nina Bang Pris, som gives til kvinder, der har gjort en særlig forskel i samfundet og vist nye veje frem.

Marie Holt Hermansen engagerer sig med andre ord rigtig meget i unges trivsel, og det er dette engagement, erfaringer og egne oplevelser, hun ønsker at bringe ind i bestyrelsen i MOT Danmark.

"Jeg synes det er klogt tænkt, at MOT Danmark tager de unges input og perspektiver med helt ind i bestyrelseslokalet. På vegne af alle unge vil jeg gøre mit bedste for at bidrage til, at MOT kommer endnu mere på landkortet, og alle unge får MOT på skoleskemaet."  

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.