Styrkelse af unges mod og robusthed er et overset greb i trivselsproblematikken, debatindlæg af Stina Grøn og Marie Holt Hermansen

Debat: Styrkelse af unges mod og robusthed er et overset greb i trivselsproblematikken

Hvis vi skal lykkes med at skabe robuste unge, der trives, mener vi, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Bedre trivsel sikrer også bedre indlæring, for det er svært at modtage læring, når man ikke trives. Så hvorfor ikke anerkende trivselsarbejdet, som et kontinuerligt og synligt modul på skoleskemaet?

Nedenstående debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 18. juni 2024.

Af Stina Grøn, CEO i trivselsorganisationen MOT Danmark, forfatter og foredragsholder, og Marie Holt Hermansen, 1. g Odense Katedralskole, medlem af Trivselskommissionen og bestyrelsesmedlem i MOT Danmark.

Den netop offentliggjorte landsdækkende trivselsmåling bekræfter desværre, ligesom mange andre undersøgelser og statistikker, at det fortsat går den forkerte vej med mistrivslen blandt børn og unge.

De mange undersøgelser og statistikker bekræfter ikke kun, at trivselsudfordringen er kompleks, også at den opleves forskelligt fra ung til ung. Der er derfor, mere end nogensinde før, brug for håndgribelige og konkrete løsninger, der retter sig mod alle unge. Løsninger som også inkluderer unge som ikke mistrives, men som har brug for støtte og redskaber til at mestre livet.  

For hvad er mistrivsel egentlig? Det kan være en proces, som snigende udvikler sig over tid, men mistrivsel kan også ramme den allermest robuste, når svære livsvilkår opstår, som fx sygdom, skilsmisse, dødsfald og lign. Og set i det perspektiv har alle unge brug for livsmod til at tackle livet, når det bliver svært. Derfor skal vi også prioritere trivselsindsatser, der forebyggende og kontinuerligt træner ALLE unge i at være robuste til at tackle livets op- og nedture.

Vores oplevelse er desværre, at mange trivselsindsatser i dag er enkeltstående indsatser, som vi hiver ned fra hylden, efter problemerne er opstået. Indsatser som symptombehandler mere end de forebygger. Men en stærk kultur og omsorgsfulde fællesskaber opbygges ikke med et quickfix.

Samtidig er det bekymrende, at mange trivselsindsatser kun lyser på det, der ikke fungerer og på de få, som, vi ved, mistrives. Den tilgang betyder dels, at indsatserne ikke rammer alle og dels skaber det ikke varige kulturforandringer. Samtidig signalerer det, at mistrivsel er den enkeltes udfordring snarere end et fælles ansvar, vi alle skal lære at forholde os til.

Vi mener, at trivselsarbejdet skal anskues i et bredere perspektiv og gribes anderledes an. For hvorfor kun fokusere på de elever og klasser, hvor skaden allerede er sket? Vi skal klæde ALLE unge på til at mestre livet, uanset hvor de er i livet.

Vi skal ikke symptombehandle unge mennesker. I stedet skal vi forebygge og styrke både individerne og fællesskaberne, så individerne ikke ender med at stå alene. Vi skal skabe rum og rammer, hvor unge får modet til at åbne sig op, række ud til hinanden og tale sammen om det, der er svært. Det kræver implementerbare og gennemprøvede indsatser, der sætter retning og skaber handling.

Hvis vi skal lykkes med at skabe robuste unge, der trives, mener vi, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Bedre trivsel sikrer også bedre indlæring, for det er svært at modtage læring, når man ikke trives. Så hvorfor ikke anerkende trivselsarbejdet, som et kontinuerligt og synligt modul på skoleskemaet? I stedet for noget, der kun sker sporadisk eller på den årlige trivselsdag.

Igennem 10 år har MOT Danmark arbejdet målrettet med trivsels- og træningsprogrammer udviklet til udskolingen og ungdomsuddannelser. MOT’s tilgang er at træne alle unge gennem konkrete redskaber, der lærer eleverne at være modige og robuste til selv at tackle livets op- og nedture. Det er håndgribelige redskaber, som er relevante for alle unge, uanset hvor og hvad de kommer fra.

Unge skal lære, at det er ok at sige nej, selv om alle andre siger ja. At det er ok at række ud efter hjælp, turde vise omsorg for andre og turde tale højt om sine tanker og drømme. Det kræver nemlig mod at sætte grænser eller sige noget personligt højt, så andre hører det. Mod er selvforstærkende, og vi mener, at arbejdet med at styrke unges mod er et overset greb i trivselsproblematikken.

Endelig skal vi lytte mere til, hvad unge selv efterspørger og har brug for, for unge vil faktisk gerne tale om det, der er svært, hvis de rigtige rammer er til stede. Så lad os sætte ”mod” på agendaen og arbejde målrettet og kontinuerligt med konkrete indsatser, der i højere grad handler om at mestre livet end om at undgå det svære. Med den tilgang er der grobund for at skabe en generation af modige unge mennesker, der kan selv, hjælper hinanden og viser vejen frem.

Ved at klikke på "Accepter alle cookies" accepterer du, at der gemmes cookies på din enhed for at forbedre webstedets navigation, analysere webstedets brug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores Privatlivspolitik for mere information.